Søg

    Omvweekend

    « Tilbage til oversigten

    Denne omvend weekend er et par dage hvor alt bliver vendt rundt, dag er nat og nat er dag.

    Det hele startede fredag den 13. klokken 15 hvor de elever der havde valgt at blive i weekenden skulle lægge sig i seng for at sove, da der ventede en hård nat. Vækkeuret skulle sættes til klokken 19 hvor der var serveret morgenmad i spisesalen, derefter tog vi bussen til Thisted bowlingcenter, hvor den stod på bowling og ren hygge. 00:30 var igen tilbage til middagsmad, efter maden var der battle i den mørke hal. Herefter var der turnering i høvdingebold og eftermiddagsforfriskning bagefter. Nu begyndte øjnene at blive trætte og man måtte kæmpe for at holde sig vågen, da klokken nærmede sig 5.

    Vi havde udsigt til en solopgang, da vi lidt senere var samlet omkring bålet med sang, mad og hygge. Stemningen var god, og det samme var den da vi 6:30 havde gang i glidebanen, hvilket var en kold fornøjelse.  Klokken 8 til aftenskaffe var der de sidste beskeder og godnat.

    Klokken 18 havde alle fået en velfortjent søvn og var igen på benene klar til vild en nat. Efter morgenmaden blev vi delt ud i grupper, hvor hver skulle bestemme en aktivitet til senere på natten. 21:30 stod vi alle godt pakket ind og klar til at gå sammen til Dybdalsgave i Hundborg. Vi var alle i rigtig godt humør fordi at vi var udhvilet og havde ny energi. I Dybdalsgave havde pedellen sat en lang svævebane op til stor fornøjelse for alle. Vi gik to og to i mørke hjem i flotte gule refleksvester. Klokken 1 var middagsmaden serveret, selvom det nu var anden gang vi spiste middagsmad midt om natten føltes det alligevel underligt. Efter maden gik aktiviteterne i gang som vi selv var arrangører af. Det var sjovt og vi fik endnu et smil på læben og afsluttede med en omgang massage. Klokken er nu 05:40 og vi skriver denne evaluering imens de andre elever gør rent på tildelte steder på skolen.  Om lidt er der aftensmad og derefter singstar i auditoriet, klokken 09:00 er der fælles aftenkaffe og evaluering af weekenden.  Efter det kan vi alle gå trætte og brugte i seng.

    Omvendt weekend er helt klart en oplevelse der vil blive husket mange år frem. Samtidigt har det også været en udfordring at holde sig vågen om natten samt at falde i søvn om dagen.  Klokken har skabt en del forvirring, og det er underligt at skulle spise morgenmad mens dem derhjemme spiser deres aftensmad. Aktiviteterne i denne weekend har bragt os mere sammen end vi i forvejen var, og vil altid blive husket som en positiv oplevelse.

    Lavet af: Siv 62, Jeppe 66, Ane 87 og Johanne 91