Søg

    037 Biologidag

    « Tilbage til oversigten

    Onsdag den 10. september var der stor aktivitet på Kronens Hede syd for Vandet sø. En gruppe lærerstuderende fra Nørre Nissum Seminarium med biologi som liniefag havde inviteret biologiholdene på Thylands Ungdomsskole ud i naturen til en formiddag med biologiske studier. Jordbunden blev undersøgt og surhedsgraden målt, planter og dyr i området blev bestemt og fødekæder blev lagt. Frøer og tudser blev studeret, for hvilke forskelle og ligheder er der egentlig? Hvem kommer først i et væddeløb mellem en frø og en tudse? Dette og meget andet blev undersøgt, og udbyttet af formiddagen blev stort for efterskoleeleverne - og sikkert også for de lærerstudende. Så en stor tak til Nørre Nissum Seminarium!

    Oprettet af EJ den 11-09-2008