Søg

Om skolen

Værdigrundlag

  • Thyland Idrætsefterskoles virke bygger på det Grundtvig-Koldske livssyn, hvilket for skolen betyder, at kulturen, traditionen og historien op gennem tiderne har en stor værdi og giver kommende generationer et godt fundament at bygge videre på.
  • Skolen lever i et spændingsfelt mellem tradition og fornyelse, mellem det klassiske og det moderne. Det er derfor vigtigt, at vi forholder os positivt kritisk til tidens tendenser.
  • Ethvert menneske er unikt og ligeværdigt og skal kunne færdes trygt i skolens faciliteter med hensyntagen til hinanden både i tale og handling.
  • Skolen er et forpligtende fællesskab, som bygger på både frihed og ansvar, og hvor der for hver enkelt af os er konsekvenser forbundet med handlinger og adfærd.
  • Centralt for fællesskabet er samtalen.
  • Vi tror på det gode i mennesket og ønsker at styrke glæden ved livet og den enkeltes selvværd.

Fra august 2009 skal værdigrundlaget evalueres en gang hvert andet år 

 

Link til evaluering af vores værdigrundlag i 2008.

 

Link til evaluering af vores værdigrundlag i 2010.

Kort sagt

 

Vi er en Grundtvig-Koldsk idrætsefterskole.

Vi stiller krav om at enhver yder sit bedste i alle sammenhænge i håb om, at det vil udvikle aktive, engagerede og positive unge mennesker.
 
Skolen vægter såvel de boglige, de kreative/musiske fag og gymnastik/idrætsfag lige højt.