Søg

    Fodboldlinjen

    Vores multibane er etableret. Fodboldlinien glæder sig, da vi så kan spille ude hele året, ikke dårligt :-)

    Er du interesseret i fodbold, og ønsker du at kombinere dit efterskoleophold med store fodboldoplevelser?  På fodboldlinjen har du mulighed for at udvikle dine fodboldmæssige færdigheder, hvad enten du er dreng eller pige. Du behøver ingen specielle forudsætninger for at være med, men du skal have lysten og drivkraften samt en seriøs indstilling til at udvikle din fodboldkunnen. De, der har talentet og lysten, har mulighed for ekstra 2 lektioner i ugen.

    _MG_0108.JPG

    Billede 031.jpg

      Tryk på billeder for stort format :) 

     

     I den daglige træning fokuseres der på forskellige træningsseancer:  

    • Tekniske færdigheder
    • Fysisk træning
    • Taktisk træning

       Udover træningen, vil vi bl.a. beskæftige os med følgende:  

    • Teori om idræt og ernæring
    • Deltage i forskellige turneringer bl.a. lokale efterskoleturneringer, JBU's efterskoleturnering, Nordvestjysk Mesterskab med mulighed for at kvalificere sig til DM.
    • I vintersæsonen vil vi deltage i indendørsturneringer.
    • Mulighed for at træne i en af vores samarbejdsklubber, bl.a. divisionsklubben Thisted FC.

      Det er vigtigt at pointere, at du samtidig med dit efterskoleophold, har mulighed for at deltage i træning og kamp i en klub i nærheden af Thyland.

    "Fodboldlinjen kombinerer fodbold med store sociale oplevelser" 

    På Fodboldlinjen får du mulighed for at deltage i turneringer med og kampe mod andre efterskoler og lokale klubber.

    Ønsker du at være en del af skolens fodboldlinje, skal du medbringe: Træningstøj, fodboldstøvler, benskinner og egnede indendørs sportssko.

     

    Vi har et godt samarbejde med Thisted FC omkring fodbold. Vi er placeret rigtig godt mht. busforbindelse ind til Thisted. Så er du god, kan du deltage på TFC's hold.

    start_200x200_TFC_logo.png

    Til at træne vores fodboldhold har vi bl.a. træner Henning Pedersen, som holder et godt øje med talenter.

     Henning Pedersens CV:

    Tidligere Ass træner for Viborg FF i superligaen, med bla. pokalfinalesejr i år 2000. Talentchef Viborg FF. Cheftræner og talentchef Blokhus FC. Ass træner Thisted FC 2. division. De seneste syv år desuden træner på sportsecollege, EUC Nordvest.

    Vi vil også benytte andre trænere fra TFC. 

    Contact

    Få mere information om Thyland