Søg

Jubilarmøde 2010

Deltagere ved jubilarmødet klik her

 

 Til                 

     Elevholdet 1949/50 og sommerhold 1950 (60 år) 

     Elevholdet 1959/60 og sommerhold 1960 (50 år)     

     Elevholdet 1969/70 (40 år)     

     Elevholdet 1984/85 (25 år)                

     Elevholdet 1999/00 (10 år)    

            

 Kære gamle elev/personale  

 Vi vil gerne markere, at det nu er 10, 25, 40, 50 eller 60 år siden, du har gået på Thylands Ungdomsskole, og derfor indbydes du og din ægtefælle til jubilarmøde Kr. Himmelfartsdag torsdag den 13. maj 2010 kl. 11.00   Der vil være velkomstdrinks i hallen, mens du hilser på dit hold. Derefter byder vi på køkkenets lækre buffet, får taget nogle gode jubilarfotos, og vi slutter af med kaffebord omkring kl. 15.15.  Efter middagen er der lejlighed til at se skolen, samles med din årgang, vise hinanden medbragte fotos eller se billeder/video, som skolen har i sit arkiv. 

  Som gammel elev er det også muligt at melde sig ind i skolekredsen, som støtter op om Thyland Idrætsefterskoles daglige arbejde. Kontingentet er 100,- kr., og som medlem vil du modtage årsskriftet, samt have mulighed for at deltage i skolens årlige generalforsamling. Pris pr. kuvert kr. 100,- der betales ved arrangementet.

 Tilmelding senest mandag den 3. maj pr. fax, post eller e-mail. 

 Vi glæder os til at se jer. 

Med venlig hilsen

Dorthe og Gert Tøgersen, forstanderpar 

 

PS: Gamle elever og personale har gjort et stort stykke arbejde med at skaffe oplysninger om adresser, men kender du nogen, som ikke er blevet inviteret, så underret skolen med oplysning om ny adresse, så vil de også blive inviteret.